Ypperstepræstinden

Hun har den lunare halvmåne ved sine fødder, et hornprydet diadem på hovedet med en globus i midten, og et stort solkors på sit bryst. Skriften i hendes hænder er indskrevet med ordet TORA, der betegner den Store Lov, den Hemmelige Lov og den dybere betydning af Ordet. Den er delvist dækket af hendes kappe, for at vise at nogle sandheder er implicitte, mens andre er afsløret.

Hun sidder mellem de hvide og sorte søjler – J. og B. – i det mystiske Tempel, og Templets slør er bag hende, broderet med palmer og granatæbler. Hendes klæder er flydende og lette, og hendes kappe antyder lys – en skinnende udstråling.

Hun er blevet kaldt Okkult Videnskab på tærsklen til Isis’ helligdom, men hun er i sandhed den Hemmelige Kirke, Huset som er af både Gud og menneske. Hun repræsenterer også Prinsens Andet Ægteskab, han som ikke længere er af denne verden – hun er den åndelige Brud og Moder, stjernernes datter og Edens Højere Have.

Hun er i bund og grund Dronningen af det lånte lys – men dette lånte lys er alles lys. Hun er Månen, der næres af den Oversanselige Moders mælk. På en måde er hun også den Oversanselige Moder selv – det vil sige, hun er den klare refleksion.

Det er i denne forstand af refleksion, at hendes sandeste og højeste navn i symbolikken er Shekinah – den samlevende herlighed. Ifølge Kabbalismen er der en Shekinah både over og under. I den overlegne verden kaldes det Binah, den Oversanselige Forståelse, som reflekterer til emanationerne nedenunder. I den lavere verden er det Malkuth – forstået som et velsignet Kongerige, gjort velsignet af den Indre Herlighed.

Mystisk set er Shekinah den retfærdige mands Åndelige Brud, og når han læser Loven, meddeler hun den Guddommelige mening. I nogle henseender er dette kort det højeste og helligste af den Store Arkana.