Tårnet

Okkulte forklaringer knyttet til dette kort er sparsomme og mest foruroligende. Det er unødvendigt at påpege, at det skildrer mennesket i alle dets aspekter, fordi det bærer dette bevis på overfladen.

Det siges yderligere, at det indeholder den første hentydning til en materiel bygning, men jeg mener ikke, at Tårnet er mere eller mindre materielt end de søjler, vi har mødt i tre tidligere tilfælde. Jeg ser intet, der berettiger Papus i at antage, at det bogstaveligt talt er Adams fald, men der er mere, der taler for hans alternativ - at det betegner materialiseringen af det åndelige ord.

Bibliografen Christian forestiller sig, at det er sindets undergang, der søger at trænge ind i Guds mysterium. Jeg er snarere enig med Grand Orient i, at det er ødelæggelsen af “Vi’s” hus, når ondskab har sejret deri, og frem for alt at det er sprængningen af et doktrinhus. Jeg forstår, at henvisningen dog er til et falskhedens hus.

Det illustrerer også på den mest omfattende måde den gamle sandhed, at “hvis Herren ikke bygger huset, arbejder de forgæves, der bygger det.” Der er en forstand, hvori katastrofen er en afspejling fra det foregående kort, men ikke på den side af symbolismen, som jeg har forsøgt at angive deri. Det er mere korrekt et spørgsmål om analogi; det ene handler om faldet i den materielle og animalske tilstand, mens det andet betegner ødelæggelse på den intellektuelle side.

Tårnet er blevet omtalt som straffen for stolthed og intellektet overvældet i forsøget på at trænge ind i Guds mysterium; men i ingen af tilfældene forklarer disse forklaringer de to personer, der er de levende lidende. Den ene er det bogstavelige ord, der er gjort ugyldigt, og den anden er dets falske fortolkning.

I en endnu dybere forstand kan det også betegne afslutningen på en dispensation, men der er ingen mulighed her for at overveje dette indviklede spørgsmål.