Hierofanten

Han bærer den tredobbelte krone og sidder mellem to søjler, dog ikke dem fra Templet bevogtet af Ypperstepræstinden. I sin venstre hånd holder han et scepter, der ender i det tredobbelte kors, og med sin højre hånd giver han det velkendte kirkelige tegn - kaldet esoterismens tegn - der skelner mellem doktrinens åbenbare og skjulte dele. Det er bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng, at Ypperstepræstinden ikke gør et sådant tegn.

Ved hans fødder ligger krydsede nøgler, og to præstelige ministre i albe knæler foran ham. Han er sædvanligvis blevet kaldt Paven, hvilket er et særligt udtryk for den bredere rolle, han symboliserer. Han repræsenterer den ydre religions herskende magt, ligesom Ypperstepræstinden legemliggør den skjulte, esoteriske magt.

Betydningerne af dette kort er ofte blevet fordrejet af forskellige fortolkninger. Grand Orient fastslår korrekt, at Hierofanten repræsenterer nøglernes magt, eksoterisk ortodoks doktrin og det ydre liv, der fører mod åndelig sandhed. Han er dog bestemt ikke fyrsten af okkult doktrin, som nogle har hævdet.

Han er snarere summa totius theologiæ - summen af al teologi - når den er krystalliseret i en rigid struktur. Han symboliserer også alt, hvad der er retfærdigt og helligt på det åbenbare plan. Som sådan er han nådens kanal inden for institutionernes verden, adskilt fra den naturlige verden, og han fungerer som en leder af kollektiv frelse.

Han er ordenen og lederen af det anerkendte religiøse hierarki, en afspejling af en højere, guddommelig orden. Alligevel kan det ske, at pontifiksen glemmer sin rolles symbolske natur og opfører sig, som om han indeholder alt, hvad hans position betyder.

Han er ikke filosofi - undtagen måske i sin teologiske form. Han er ikke inspiration, og han er ikke religion i sig selv, selvom han er en måde, hvorpå religion udtrykkes udadtil.